I "Aschehougs hundeleksion" omtales Kooikeren således:
Karakter
Dette er en livlig og venlig, modig hund, som er opmærksom og intelligent, selvbevidst og ikke ven med alle og enhver. Den gør ikke meget. Den knytter sig tæt til sin familie og kan være en god vagthund, hvis der er brug for den. Den er så følsom, at den kan være temmelig nærtagende og er derfor ikke nogen velegnet legekammerat for børn.
Opdragelse og træning
Ligesom andre hunde, skal Kooikerhondje opdrage konsekvent. Den er intelligent og lærenem, og den er derfor ikke vanskelig at opdrage. Den reagerer selv på de mindste forandringer i stemmen, og det er derfor ikke nødvendigt at behandle den hårdt, Ejeren skal dog optræde med fasthed, da hunden ellers kan blive dominerende.
Social adfærd
Den kommer godt ud af den med hunde og katte, hvis den lærer dem at kende, mens den er lille. Den er ikke ven med alle og er forbeholden over for fremmede. Derimod hilser den begejstret på familiens venner.
Motion
Den elsker at løbe og tumle sig. Den skal have mere end blot tre små ture i nabolaget hver dag. De fleste hunde af denne race elsker at svømme og apportere. De klarer sig godt ved agilityprøver, flyball og lydighedskonkurrencer.
Kooikerhondjens historie
Kooikerhondjen er opkaldt efter den fælde, som blev brugt til at fange levende vildænder med. I Holland er der masser af vand og dermed mange levepladser for ænder. På kanten af andedammen placeres lange andefælder (kooikeren). Ved at have tamme ænder i dammen og fodre dem, så lokkes vildænder til. Kooikerhondjen lokker så roligt de nysgerrige ænder ind i fælden med sin buskede, hvide hale. Tam-ænderne er vant til at se hunden og forbinder den med manden som fodrer dem, og vildænderne følger med. I nutiden bruges denne jagtmetode kun ganske få steder, fx. til ringmærkning, og derfor er der ikke mange Kooikerhondje som bruges til sit oprindelige arbejde.
Racens oprindelse
Kooikerhondjen er en gammel hollandsk race, og den dukker op på malerier fra det 17. århundrede. Det var en Kooikerhonjde, som reddede Willem Oranje fra et mordforsøg, og det er afbilledet på et maleri, som hænger på Oranje Nassau Museum.
I starten af 19-hundredtallet var Kooikeren tæt på at uddø, men Baronesse van Hartenbroek van Ammerstol reddede racen og fik den avlet tilbage. Fra 1939 arbejdede hun på at finde hunde, som hun kunne bruge i avlen, og benyttede omrejsende folk, fx. sigøjnere, som holdt øje med hunde der lignende Kooikeren. Hun fandt "Tommie", en tæve fra Friesenland, men måtte ikke købe hunden af ejeren. Istedet lånte hun "Tommie" til at avle et kuld hvalpe.
Faderen til dette kuld på 4 tæver var "Bennie". Baronessen fandt så en fremragende han "Bobbie" til at fortsætte avlen med. Der kom undervejs flere Kooikere til, som blev fundet omkring i landet, hvor de arbejdede som lokkehunde.
Racen blev officielt anerkendt i 1971.
Billederne herunder stammer fra "The union Het Nederlandse Kooikerhondje anniversary-bound/Het Nederlandse.
Baronesse van Hardenbroek med Niko og Niels i 1958 (?)
Baronesse van Hardenbroek med hendes Kooikere i 1961.